onsdag, januar 31, 2007

En regn fuld søndag..................

...kan sætte gang i mange nye strikkeprojekter og det gjorde den somend også. Jeg fik gang i en turkis/ grøn farvet Snowdrop, en brunt gæstehåndklæde, en kort ærmet trøje til Emma og hæklede bedstemors firkanter til en MeiMei tæppe. Ja, sådan kan det jo gå, når man kan spendere oceaner af tid i sin hyggekrog i stuen omringet af garner og bøger, regnen hamrer på taget og der er gang i pejsen....så bliver jeg bare så inspireret og får så uendelig meget blod på tanden til at starte nyt...altid mere end et projekt!

Først vil jeg introducerer jer for mit hækle projekt....100% inspireret af Anne's firkanter, men jeg omsætter mine til en barnetæppe! Garnet er købt for længe siden..., der skal dog købes lidt ekstra for at der kan blive nok firkanter og en kant. Kvaliteten er super.....70% uld og 30% soya....sjov blanding...men meget behagelig at arbejde med....det er fra Patons. Foreløbeig bruger jeg tre farver og holder mig til dem.



Det næste projekt...som af nogle er blevet kaldt for terapi strik.......ja, jeg kan altså ikke strikke længe på det...det er utrolig hårdt at strikke med det tykke bomuldsgarn, men flot bliver det sørme da. Det var svigermor, der forærede mig dette strikkekit indkøbt i Netto i sin tid. Jeg elsker den der chokolade farvede farve og vi mangler nye gæstehåndklæder eller rettere små håndklæder til Emma's egen lille knagerække på badeværelset.
Mønsteret er taget fra kittet og jeg vælger at lave to håndklæder frem fo vaskeklude og karkldue, så jeg regner med at kunne strikke to stk. håndklæder af de 300 gram garn i kittet.

søndag, januar 28, 2007

Det er søndag......

....og det er frokost, hvor vi alle tre stadig suser rundt i pyjamas. Og dagen er heldigvis lang endnu. Vi fik endelig regn igår......suk her er bare så tørt....og regnvejret forsætter idag..så der er dømt indendørs aktiviter. Jubii.... Husbonden har allerede overtalt Emma, at de to skal bage kage......uhmmmm lyder dejligt! Selv tænker jeg på flere strikkeprojekter jeg kunne tænke mig at få på pindene.... startede på Gurli Gris igår, men blev enig med mig selv, at den lige må vente et par uger....alt det ribstrik...."Anika" blusen og en "Inderst inde" ...!

Et styk "Inderst Inde" er færdig og passer perfekt. Den kan for tiden bruges som en vest med t- shirt under og til sommer som en sommertop......to fluer et smæk....ret godt klaret. Der er brugt ca. 120gram Koigu garn og den er strikket på pind 2,75mm.

torsdag, januar 25, 2007

Sommetider........

....skal man bare have et nøgle garn og nogle pinde.....og selvfølgelig en lang aften, hvor man bare kan slappe af foran pejsen i godt selskab med sin mand! Barnet er gået tidligt i seng....total udmattet efter en lang gå- og cykeltur.......Sådan en aften havde jeg igår og jeg fik strikket en lille hat til vores MeiMei (kommende lillesøster).



Garnet er en gevisnt fra Irene's lille juleleg.....Yderst lækkert garn at strikke med og med sikkerhed noget, der er specielt lavet til små børn. Farverne er ikke mine farvoritter, men jeg synes det var morsomt at strikke en hat, der faktisk kom til at ligne en lækker klump jordbæris med krymmel i! TAK for gevinsten, Irene.



Bolden som er under hatten er venligst udlånt af Emma, der med sikkerhed skulle vide, at den bare skulle bruges til fotografering...så selv med nattøj og mælkeskæg ville frøkenen gerne stille sig op til en tidlig morgen fotografering!


Det er jo min mening, at jeg som Anne gerne vil kreere noget til vores kommende MeiMei=lille søster, der lader vente på sig, i hver måned siden vores papirer blev registreret i Kina....altså siden September 2006...og jeg er langt bagud, men jeg har flere ting igang til Meimei...så bare vent jeg kommer stærkt igen. Nu har jeg da foreløbig to ting....og nu må jeg også snart få oprettet et specielt fotoalbum med disse kreationer!

Tusinde tak for kommetarerne til Emma's nye trøje.......gul er en svær farve at arbejde med, men man kan jo vænne sig til meget....og når nu pigebarnet så ovenikøbet ser godt ud i farven går det jo straks meget lettere.

onsdag, januar 24, 2007

Halskanten..........

.....blev ændret til en lille smart rullekrave og Anika blev dermed straks taget i brug af Emma.

Emma gider ikke rigtig posere foran kameraet og leger istedet "peek a boo". Trøjen er strikket i str. 4- 5 år og er rigelig stor. Der røg knap 200 gram Opal strømpegarn strikket på pind 3mm.





Den er perfekt og skal nok blive godt brugt af Emma.

Og så lige to af de hurtige projekter.....en alfehue til min niece Laura og et fimre halstørklæde, venligst nedskrevet af Anne, i garnresterne.....det skal den 8 årige nok blive glad for. Tænk, at Laura selv bestilte noget i grønt....det har hidtil kun været lyserødt, der havde interesse. Men hatten skulle passe til den grønne vinterjakke....mit held.....for jeg er ærligttalt lidt træt af lyserødt.


Jeg arbejder stadig på den gul grønne "inderst-inde" og skal derefter igang med en blommefarvet Gurli Gris.

mandag, januar 22, 2007

Øv.........

.....trøjen er/ var færdig, men halskanten blev noget juks.....



så jeg piller op og strikker igen....en anden, min egen .......uden den lille slids i nakken som Emma jo alligevel ikke selv kan bruge!




Den bliver ellers et hit og Emma kan næsten ikke vente længere med at skulle være iklædt hendes nye børnehave trøje!.......Måske jeg får den færdig iaften!

Det går heldigvis godt med en at strikke en "inderst inde" i Koigu garn......den sluger garn og bliver helt sikkert den dyreste undertrøje i vores hus....så som i kan regne ud skal den både bruges inde og over en t- shirt!





Garnet er jo helt vidunderligt at strikke med. Det er faktisk første gang jeg strikker i Koigu, men absolut ikke sidste gang....Tænk jer, garnet har ligget i en af mine garnkasser siden august sidste år!

tirsdag, januar 16, 2007

Anika.........

...i en ny og måske også lidt anderleders udgave...nemlig strikket i Opal garnet inspireret af Herr Hundertwasser. Kvaliteten er helt i top og bare tanken om, at den bliver vaskbar i maskinen gør det en endnu større glæde at strikke den! Det er klart nemmere at have trøjer til Emma, der kan vaskes i maskinen synes jeg!



Næste plan er, udover alle de dersens UFO'er, som ligger i strikkekurven, er at strikke en "inderst inde" undertrøje til Emma i noget Koigu garn fra lageret .....gule og grønne farver....og bemærk venligst gårsdagens høst af strandskaller, stranden som bare ligger 200 meter fra vores hus.



.....og så bliver det en blomme farvet Gurli Gris's tur efter undertrøjen....et kit, jeg indkøbte i November 2006 hos Pinnsvin Design.

Min garn nedbryder måler har fået ny titel......Garn Forbrug 2007 og som i kan se, så er der allerede lidt på målere (MeiMei's trøje og Emma's tæppe)...idag vil jeg lige tilføje yderligere 100gram nemlig for to par børnesokker strikket i Kvickly's strømpegarn.... TADAAAA

søndag, januar 14, 2007

Tæppet er færdigt ......

....og Emma blev uventet ejermanden af det! Men hvad kan sige, når pigen forelskede sig fuldstændigt i det! Det var ment til vores kommende "Mei Mei" (lille søster), men da hun lader vente på sig skulle der jo være rigeligt med tid til at strikke endnu et tæppe med garn fra mit lager.




Det der med at hækle hører ikke til mine bedste evner, men jeg synes faktisk det er ret hyggeligt og det gik bare let som ingenting at hækle de fine små blomster og blade som tæppets pynt! Tæppet er strikket i garn fra mit lager og der røg knap 600gram. Jubiii. Blomsterne og kanten er hæklet i Grønhøjs Kamgarn.....to tråde. Kanten blev til en muslingekant....ja, det er den jeg kan bedst. Så nu er jeg så blevet færdigt med nr. 1 af de 12!



Den første trøje til Mei Mei er færdig; en genkendelig sag fra Garnstudios gratis opskrifts side, dog strikket i Garnstudios baby uld....strikket i str. 18mdr. og er ganske stor, så stor, at Emma kan passe den, Men da frøkenen ved, at det er til hendes lillesøster ønsker hun ikke at bruge den. "Jeg får bare en anden trøje, Mor" ...og barnet har jo ret. Jeg strikker allerede på en ny børnehave trøje til Emma.......en Anika i en Hundertwasser udgave stay tuned....mit projekt nr. 2 af de 12!

tirsdag, januar 09, 2007

Et livstegn fra mig.........

....som lige har været 3 uger i DK og er hjemmevendt til staterne igen med en ordentlig omgang forkølelse og jetlag! De der lange flyrejser er jeg ikke så egnede til...har faktisk aldrig været det.
Jeg havde tre forrygende uger hos både min egen og sviger familien. Juleaften var hos mine forældre, der denne gang fik lov til at holde jul sammen med sine fem børn og deres familier. Et stor dag for os alle.......det er så sjældnet at det sker, især da vi er to, der bor her i Californien.

Alle livretterne blev prøvet lige fra flæskesteg, varm hjemmebagt leverpostej, kålpølser, tarteletter med hønsekødsfyld, en ristet hotdog (indtaget på Strøget) og selvfølgelig julens bageri! Godt at stretch bukser er opfundet!

Emma fyldte 3 år på turen og holdte fødselsdagsfest for familien......endelig fik hun lov til at møde sine kusiner og fætre....stor fornøjelse for alle parter. Det var somom de havde været sammen mange gange tidligere.



Garn butikker blev også flittigt besøgt, dog ikke alle dem som jeg havde ønsket, men jeg formåede alligevel at suge 7,5 kg garn til mig......noget af det var gaver, foræringer....men mest selv købt. En ny garn butik, som jeg ikke kendte i Århus, nærmere sagt Trøjborg blev besøgt.......indehavere kendte mig via min blog og min søde veninde Karen fortalte mig om hendes chokoladebrune strømpegarn med glimmertråd i....som jeg absolut ikke kunne leve uden....så det blev købt!

Og nu skal jeg så have strikket fra mine lagre....nye som gamle. Jeg har meldt mig til til dette her projekt og er godt igang med første projekt. Tænkte, at jeg også lige kunne hoppe på børnetæppe bølgen for at få en super god start med brug fra lageret, som indeholder 10 nøgler Tripiti fra LANG Yarns....og med en rundpind nr. 9 er jeg allerede halvt færdigt. Så det er da lækkert at strikke med disse tykke pinde, når det vokser så hurtigt selv med ømme trækninger i armene, der skriger efter efter en pind 3.